Indlæg rettet 4/1
Jeg troede egentlig, at min udtræden af militaryudvalget ville blive mit endelige farvel til den årlige gennemgang af alle reglementerne, og hvordan de spiller sammen. Men til gårsdagens springstævne (hvor Garry sprang godt, men ikke brød sig om publikum et enkelt sted i hallen) blev jeg spurgt af en af dommerne, om jeg ikke kom med min sædvanlige opsummering. At mine frivillige timer trods alt er værdsat nogle steder, motiverede mig til at skrive i år også.
Jeg skal forsøge at opsummere det vigtigste, men jeg vil ikke love, at jeg kan fatte mig i korthed. Som jeg plejer, forholder jeg mig kun til de discipliner, jeg selv rider. Og husk i øvrigt selv at læse reglementerne. Dem finder I her.
I år har jeg også forsøgt at kommentere på, hvordan jeg læser de forskellige regler, og hvilke kommentarer jeg har til dem – jeg har skrevet det i kursiv, så spring det over, hvis det ikke har interesse.
Bid og deslige
Som sidste år er der stadig en del bid og optømninger, som er tilladt i dressur, men som ikke må anvendes til D-stævner i spring. Listen er blevet lidt længere med indførelsen af halvt næsebånd i dressur, som man slet ikke må springe med på pony – uanset niveau. Denne diskrepans har især givet anledning til frustration ved militarystævner, hvor tiden til at sadle om kan være knap, og det derfor kan være frustrerende, at man ikke må ride med samme bid i dressur og spring.
Fællesbestemmelser
I fællesbestemmelserne er der en tilføjelse, som kommer til at ramme bidreglerne i alle discipliner. Det handler om brug af kæde, når man rider med udveksling (pelham, kandar, kimblewick etc.). Der er nu skrevet ind, at kæden først må aktiveres, når stængerne er roteret i en maksimalt 45 graders vinkel i forhold til hestens mund.
Da jeg læste dette første gang, tænkte jeg, at det var et forsøg på at undgå for stramme kæder. Men da jeg læste det igen, kunne jeg se, at der står maksimalt 45 grader. Det betyder, at man kan stramme kæden så meget, man vil, men at løse kæder ikke længere godtages.
Dette er sikkert fornuftigt nok – en løs kæde giver modstridende signaler, da man både trækker opad i munden og trykker nedad på nakken samtidigt.
Dressur
I dressur er der kommet en del rettelser til næsebånd og bid. Det er nu tilladt at ride uden næsebånd og med et såkaldt halvt næsebånd. Derudover er bidløs optømning blevet tilladt i alle klasser op til og med C-niveau.
Det undrer mig lidt, at man tillader hackamore i dressur. Ligesom bid med udveksling giver hackamore et træk over nakken. Dette træk animerer hesten til at sænke hovedet og hjælper således rytteren med at holde den i korrekt form – på samme måde som en kandarstang eller et pelhambid. Det modtryk, man normalt har på laderne, bliver så blot over næseryggen i stedet.
Military
Da paletten af gyldige bid og næsebånd i dressur er udvidet, er der også blevet åbnet for en udvidelse i terrænspringningen. Her må man fortsat ride med alt, hvad der er tilladt i dressur, samt de ekstra ting, der er beskrevet i militaryreglementet.
Diverse andet udstyr og beklædning
I både spring og dressur er længden på ponysporer nu reduceret til 2 cm. Tidligere måtte man ride med længere sporer på de større ponyer, men det er altså slut nu.
Spring
De farvede ridebukser er tilbage ved C-stævner. Det har der været delte meninger om – nogle synes, det er forfærdeligt, at man må ride i andet end hvidt.
Jeg tror, at ryttere, der rider mange stævner, glæder sig til at spare lidt på strøm og vand ved at vaske mindre, og måske også på udgifterne til nye bukser. Man skal ikke have skruet ret mange mordax i, før de ikke længere kan vaskes hvide.
I Sverige har det jo været sådan i mange år, og der rider de fleste i hvidt uanset. Måske vil vi til en start se mange i farvede bukser, men jeg tror faktisk, at de fleste vil vælge hvide bukser, når det skal se pænt ud.
Hestens brug
Jeg startede egentlig med at kalde afsnittet “Hestens ydeevne”, som i reglementet, men det viser sig, at der er mange andre steder end under det ene punkt, hvor man kan finde begrænsninger på, hvor meget og hvordan man må ride på sin hest.
Fællesbestemmelser
Hvor der tidligere var mulighed for, at de enkelte discipliner selv kunne sætte begrænsninger på, hvor mange starter en hest måtte gå, er denne del nu fjernet. Der står således nu, at en hest ikke må have mere end fem starter pr. fortløbende syv kalenderdage – uanset disciplin og niveau.
Jeg vil her tro, at man stadig kan have undtagelser i de enkelte discipliner, og at det er sådan, reglementet vil blive tolket. Men som det er skrevet her, vil man principielt kunne ride fem militaryklasser på 7 dage, uanset hvad der måtte stå i militaryreglementet. Fællesbestemmelserne er ret præcise omkring, at det gælder alle discipliner og alle niveauer.
Her vil man nok snakke om reglernes hensigt, og jeg tror ikke, at der er nogen, der synes, det er hestevelfærd at ride så mange klasser i military.
Som noget nyt er der indført begrænsninger for, hvor meget man må ride på sin hest, efter man har afsluttet sit ridt på konkurrencebanen. Man må nu kun springe ét spring på konkurrencebanen, og der må kun rides enkelte øvelser i meget begrænset omfang.
Først og fremmest er jeg meget forvirret over placeringen af dette punkt. Det burde stå i de relevante disciplinafsnit og et sted, der handler mere om ridning, end under afvikling af stævner. Det sagt, så tror jeg, det er et ok tiltag i mange henseender, men jeg kan dog også komme på tilfælde, hvor det er rart som rytter at måtte springe et kryds tre eller fire gange ude på opvarmningen efterfølgende. Et eksempel kan være en hest, der er mavelandet midt i en forhindring og er blevet stresset på banen. Her er det ofte gavnligt at kunne springe et lille spring et par gange efterfølgende, så den ikke går derfra med en alt for dårlig oplevelse.
Spring
I springning har man valgt, at metode B12 nu tæller som to starter. Således kan man ikke ride en opvarmningsklasse til et mesterskab samme dag, hvis mesterskabet er udskrevet i B12.
I mange år er man ved B- og A-stævner udgået ved anden ulydighed. Dette er nu også indført til C-stævner. Det vil helt sikkert føre til, at flere ryttere/heste udgår i de små klasser.
Og det kan måske være godt nok, men det betyder også, at man på unghestene nogle gange vil opleve, at man ikke når at uddanne dem, fordi man ikke kan lægge mere end en volte ind, før man bliver sendt hjem.
Nedenstående var den første ordlyd i reglementet for 2025. Man har pr 2/1 rettet det således at man udgår med mere end 16 fejl. Eksemplet med dobbeltspringet er nu derfor ikke længere korrekt. Hvis man får redet dobbeltspring som beskrevet, må man ikke have flere fejl rundt på banen. Man udgår altså hvis hesten river en bom mere.
En anden interessant stramning er det maksimale antal fejl, man må have, før man udgår. I år har vi måttet have 20 fejl på forhindringerne; ved fejl nr. 24 (bom nr. seks, hvis man ikke har lavet volter eller lignende) udgår man. Dette tal er nu sat ned til 12 fejl, så når man rammer 16 fejl, er det slut.
Lad os antage, at man har fået redet dårligt ind i dobbeltspringet. Hesten har revet indspringet ned og har ikke sprunget udspringet. Næste gang, man rider ind, er man som rytter måske lidt nervøs og får lagt lidt for meget pres på. Hesten trykker sig måske også lidt og river derfor begge spring ned. Nu er man udgået.
Dressur
I dressur er der ændret på, hvornår hestene må gå de helt store klasser. Inter 2 er flyttet fra sværhedsgrad 7 til 8, og samtidig er der indført krav om, at hesten skal være 9 år gammel, før den må starte i sværhedsgrad 8. 7-års må ikke længere starte i sværhedsgrad 6.
Jeg forestiller mig, at dette kommer på baggrund af den udtalte kritik fra Dyreetisk Råd over det sidste år.
Military
Med ændringen til springning pr 2/1 ser det ikke ud til at ovenstående regler kommer til at influere ret meget på military. Reglen der nu er indført i springning har jo været på plads i military i årevis.
Jeg kan ikke gennemskue, hvordan ændringerne for fejl på springbanen skal fungere i militaryreglementet. Man har jo i årevis måttet have 4 bomme i military, men med ændringen i springreglementet udgår man jo nu med de 16 fejl. Der er ikke umiddelbart indført en afvigelse, hvorfor det næsten må antages, at man i military følger springreglementet og dermed afviger fra FEI’s reglement.
Frameldingsfrister
Frameldingsfristen er flyttet i alle discipliner. Frameldingsfristen er grænsen for, hvornår man stadig kan få halvdelen af sit indskud retur, såfremt man har en halt hest eller selv bliver syg. I alle discipliner er den nu blevet tidligere inden stævnet.
Dressur
Her er ændringen ikke så stor. Tidligere har klubberne selv kunnet sætte en dato, og ellers blev det to dage før stævnets første konkurrencedag. Nu har man frataget klubberne muligheden for selv at sætte en senere frameldingsdag.
Spring
I spring kan ændringen til nogle stævner være ret stor. De seneste år har det været sådan, at man kunne melde fra indtil dagen før, man skulle ride, inden kl. 18. Hvis jeg havde meldt en klasse i morgen til et stævne, der har været i gang de sidste tre dage, kunne jeg melde fra indtil i aften kl. 18. Det bliver nu flyttet, så det er inden kl. 18 dagen før stævnets første konkurrencedag.
Til nogle af de store stævner vil dette betyde, at selvom du skal ride fredag, lørdag og søndag, er stævnet allerede startet mandag, og du skal derfor have meldt fra allerede søndag ugen inden. I år havde dette gjort sig gældende for Christmas Warm Up for pony.
Military
I military har det tidligere været senest torsdag. Det er nu blevet ensrettet med dressur, så det er to dage før første konkurrencedag. Det betyder, at for nogle stævner bliver det flere dage, og for andre meget færre.
Diverse
Fællesbestemmelser
Strømførende udstyr, der er tilsluttet elnettet, er nu blevet forbudt under stævner og aktiviteter.
Det vil sige, at man ikke længere må klippe sin hest til stævne, hvis ens klipper er med ledning, men man må gerne, hvis den er med batteri. Det samme gælder diverse spastøvler og massagedækkener. De skal have batteri eller egen generator med, da man ikke længere må slutte dem til elnettet.
Det er ikke længere tilladt at “tilføre nogen former for præparater i mundhulen i forbindelse med ridning, som har til formål at stimulere spytsekretion, ændre mundadfærd…”
Da jeg for mange år siden red pony, gav vi dem sukker for at få dem til at acceptere biddet bedre og skumme. Det er altså ikke længere tilladt at give sukker af den årsag. Men hvis man giver sukker som belønning for at tage sin rytter på ryggen, så må man gerne give det sukker. Det er værd at tænke over.
Spring
Det er blevet forbudt at slippe tøjlen for at bruge pisken, og den må aldrig bruges mere end to gange i træk.
Reelt betyder det, at man nu udelukkende kan bruge pisken på hestens skulder, når man rider springning. En af grundene til, at jeg ikke bryder mig om de korte piske, er netop, at man udelukkende kan bruge dem på skulderen, hvor de, efter min mening, ikke rigtigt giver et fremadrivende signal. Det kan være godt, når man rider til og ikke kan dreje, at kunne bruge pisken på skulderen. Men det stadie er man som regel forbi, når man rider springstævne. På en ung hest, der trykker sig, har man mere brug for at kunne røre hesten på bagparten, så den springer fremad i afsættet, i stedet for at hænge stille i luften og ende med at lande midt i springet. Det er ikke altid, man kan træne den slags hjemmefra. Ganske mange heste bliver ret overvældede første gang, de ser et dobbeltspring til ridestævne, og derfor kan de have glæde af at blive mindet om at springe fremad, så de ikke skal blive bange for at springe, når de har maveplasket midt i enten indspring eller udspring.
Tidsplanen bliver mere fast igen. Således må man nu kun flytte klasser 30 minutter, og hvis de skal flyttes mere, skal det annonceres mindst tre timer i forvejen.
Dressur
Sværhedsgrad 3 er tilbage på D-plan, og udelukkelsen fra deltagelse i ordinære klasser ved B-stævner er rykket, så det først er ved deltagelse i sværhedsgrad 4 til B-stævner eller placering i sværhedsgrad 4 ved C-stævner.
Dette har været et ønske fra mange sider, så her har dressurudvalget lyttet til de mange henvendelser.
Man får fra det nye år lov til at ride letridning i alle travøvelser i sværhedsgrad 0 og 1. For hest er det til og med LA3.
Jeg har ikke set, hvordan det er formuleret på programmerne, men jeg håber, at det bliver ligesom i England og i military, at man selv må vælge, hvilke øvelser man rider i letridning, og hvilke man rider i nedsidning. På de unge heste kan det lette meget, at man må ride letridning i en travøvelse, men mange af dem vil nok gerne have den ekstra støtte i et anspring eller en sidebevægelse.
Military
I military har man indført en grænse for, hvor dyb en vandforhindring må være. Således må vandet nu ikke længere være mere end 35 cm dybt.
Mine generelle kommentarer
Jeg har ikke taget alle ændringer med, ej heller har jeg kommenteret på alle de småfejl, der altid sniger sig ind i sådan et værk. Overordnet set er der helt sikkert mange gode tiltag.
Som altid bærer reglementet præg af, at der ikke er det store samarbejde på tværs mellem udvalgene. Jeg har skrevet lidt om, hvordan et reglement bliver til her. Det er derfor, der opstår ting som, at der er bid og næsebånd, man må ride dressur med, men ikke springe på, eller at man ikke helt kan gennemskue, hvor mange fejl man må have på springbanen i military.
Det sidste vil jeg gætte på, at nogen tager stilling til og får rettet, inden sæsonen starter. Men måske havde det været smartere, hvis der havde været samarbejde og kommunikation på tværs, så man ikke skulle lave feberredninger efter, reglementerne var udgivet.
Until next time!