Efter godt 3,5 år i militaryudvalget har jeg ofte undret mig over, hvor lidt viden der er om, hvordan næste års reglement bliver til. Da processen lige nu er i fuld gang, tænkte jeg, at det kunne være interessant for andre at få et indblik i, hvordan det hele foregår.

Indsendelse af forslag

På rideforbund.dk kan man det meste af året indsende forslag til ændringer af reglementet – jeg troede faktisk, at man kunne det hele året, men lige nu er det lukket. Vi modtager forslag af mange slags, fra små justeringer som ændring af tempo i en klasse eller højden på et gennemslag, til større ændringer omkring stævneafvikling og udstyr, som har været brugt i årevis.

Administrationen samler forslagene og sender dem videre til de relevante udvalg. I militaryudvalget modtager vi således kun forslag, der vedrører military. I slutningen af august får vi tilsendt alle forslagene, så vi kan gennemgå dem og tage stilling til, hvilke vi vil anbefale.

Det store og meget lange reglementsmøde

I år lykkedes det os faktisk at gennemføre mødet hurtigt. Men ofte har det udviklet sig til nogle MEGET lange møder. Det er ikke unormalt, at vi først kører fra Brøndby ved 23-tiden. Længden af møderne afhænger selvfølgelig af, hvor mange forslag vi har modtaget, men i høj grad også af, hvor enige vi er om de løsninger, vi når frem til. I år modtog vi 25 forslag, hvoraf flere overlapper hinanden. Overlap tyder på stor interesse for en given ændring, og derfor bruger vi længere tid på at diskutere disse forslag grundigt.

Under mødet samler administrationen vores kommentarer og input. Vi har som udvalg ikke beslutningskompetence, så det er ikke os, der træffer den endelige afgørelse om indholdet. Vi fungerer som rådgivende organ og betragtes som “eksperter” på området, så vores indstilling bliver selvfølgelig taget alvorligt. Det er dog sket, at vores anbefalinger ikke er blevet fulgt.

Sammenhængen med de andre reglementer

Alle reglementer udarbejdes i samme periode. Det betyder, at vi ikke kender ændringerne i dressur og spring, når vi diskuterer vores forslag. Vi forsøger ofte at få information fra administrationen om relevante ændringer i andre discipliner, men det er ikke altid, de har svar – ikke fordi de ikke vil oplyse os, men fordi de andre udvalg måske ikke er færdige endnu.

Jeg er i tvivl om, hvordan fællesbestemmelserne bliver til, udover at det er administrationen, der skriver dem. Jeg ved ikke, om der sidder et udvalg, der er involveret i den proces.

Bestyrelsen har det endelige ord

Når administrationen har samlet alle vores input og skrevet dem ind i reglementet, får vi normalt mulighed for at gennemlæse det og komme med yderligere kommentarer. Dette skal gøres, inden bestyrelsesmødet i december, så vi skal være færdige tidligt nok til, at bestyrelsen kan nå at læse og overveje alle ændringerne. Da de skal igennem flere reglementer end bare vores, er vi ofte nødt til at være i mål allerede i november.

Bestyrelsen beslutter derefter, om reglementerne kan udgives i den form, vi har anbefalet. Hvis ikke, går de i dialog med administrationen om rettelserne. Skulle administrationen være i tvivl om noget, vil de igen tage kontakt til udvalget for yderligere vejledning.

Mine egne tanker omkring processen

Jeg er stor tilhænger af åbenhed, og derfor kan jeg godt lide reglementsprocesserne i FEI og SvRF. Her er processen fuldstændig gennemsigtig, og inden det endelige reglement bliver udgivet, kan man se, hvilke ændringer der er planlagt. I begge processer har man også mulighed for at kommentere på ændringerne, før de bliver endelige. Der er således to feedback-runder:

1. Forslag indsendes til forbundet.
2. Forbundet behandler forslaget og indarbejder det i næste reglement.
3. Ændringerne offentliggøres på hjemmesiden.
4. Kommentarer til ændringerne indsendes til forbundet.
5. Forbundet behandler kommentarerne.
6. Det endelige reglement udgives.

Begge processer løber over to år, med undtagelse af ændringer, der skyldes sikkerhedsmæssige årsager. Dette giver alle aktører i sporten god tid til at forberede sig på de ændringer, der kan påvirke deres måde at dyrke sporten på.

Jeg har sendt en e-mail til bestyrelsen med et forslag om, at vi i Danmark indfører en lignende proces. Jeg har dog ikke fået noget svar, og nu, fem måneder senere, tror jeg desværre, det er utopisk at forvente en reaktion.